Kontakt analysen

Kontakt analyseafdeligen i Danmarks Skibskredit:

research@skibskredit.dk

Shipping Market Review

Læs om udviklingen på det globale shipping marked.

Find den nyeste 'Shipping Market Review' her.

liquefied Natural Gas (LNG) Tankskibe

Naturgas (metan) er den tredje største energikilde, som bliver transporteret med skibe, kun overgået af olie og kul. Transport af LNG er et af de hurtigst voksende felter inden for shipping.

En kombination af teknologiske fremskridt samt øget fokus på mindre forurenende brændstoffer har i stigende grad gjort det lukrativt at udvinde og videresælge naturgas fra undergrunden til stadigt fjernere markeder.

Tidligere blev naturgas enten ledt tilbage i undergrunden, brændt af ved boreplatformen eller, hvis muligt, distribueret via rørledninger til et nærtliggende marked.

LNG-skibene er specielt designet med sikkerhed for øje. De er dobbeltskrogede, og deres ballasttanke er adskilt fra lastrummene. Naturgas bliver flydende ved -161,5 grader celsius. Ved denne temperatur bliver gassen reduceret til 1/630 af dens oprindelige volumen. Derfor skal flydende naturgas opbevares under stærk nedkøling (-161,5 grader celsius), hvilket betyder, at de afkølede tanke er adskilt fra selve skroget ved kraftig isolering. Lasten er nedkølet, når den kommer om bord, og LNG skibe har ikke nedkølningskapacitet. Det indebærer, at tankene skal være så godt isolerede, at de kan holde temperaturen (-161,5 grader celcius) således, at naturgassen forbliver flydende under hele transporten. Skibene har mellem fire og seks tanke.

Et LNG-skib er ikke umiddelbart sårbart overfor eksplosioner, bl.a. fordi flydende naturgas (metan) ikke er brændbart og ikke opbevares under tryk, men kun opbevares under nedkøling. Går der derfor hul på tanken, vil metanen kun langsomt sive ud af tankene i takt med, at det bliver opvarmet. Metan er kun brændbart i gas-tilstand og kun hvis andelen af metangas i forhold til ilt er mellem 5 og 15 procent. Derudover har metangas en meget langsom flammehastighed og skaber derfor ikke et farligt overtryk ved afbrænding. En brand vil derfor højst sandsynlig kun forekomme udenpå skibet og på afstand af skibets overflader.

 

 
 
 

Kontakt & feedback | Sitemap | © 2012 Danmarks Skibskredit. Alle rettigheder forbeholdes. | Disclaimer | Cookies

Besøgsadresse: Danmarks Skibskredit A/S, Sankt Annæ Plads 3, 1250 København K. Tlf.  45 3333 9333, CVR-nr.: 27 49 26 49 (SE nr).